Sanseintegration og sensorisk bearbejdning  udfordres, når der skal rækkes ud efter en genstand fra en gynge i fart og derefter væltes kegler.
Aktiviteten er sjov og engagerende for barnet, og stiller samtidigt krav til rumlig perception, øje-hånd koordination, afstemning af muskelkraft, præcision og  “timing” af greb og kast.

Der skal muskelarbejde, motorisk planlægning, timing af træk og slip og kraftafstemning til når man selv skal få “træstammegyngen” igang, og bremse den bagefter uden brug af fødder.

Funktioner som motorisk koordination, kropsstyrke, motorisk planlægning  og kraftregulering trænes når man har det sjovt på “Planetgyngen”.Samtidig stimuleres det vestibulære system i flere planer. Med et velfungerende vestibulært system reguleres balancemekanismer bedre, barnet forholder sig effektivt til tyngdekraftens træk,  og kan tolerere bevægelsespåvirkning i flere planer og af forskellig styrke.

I “Akrobatgyngen ” kan man både træne sin egen form for akrobatik, men kan kan også få “Stiiletid” med afslapning, ro og velvære.Gynger den lidt for vildt, kan barnet  bedre tolerere påvirkningen, hvis der samtidig sker en dyb trykpåvirkning af  kroppen, her opnået gennem et ” Astronaut sikkerhedsbælte”.

Lykken er at få mor med op i “den gyngende hule” til “stilletid”.
Ro avler mere ro, fremmet yderligere af nærvær, samvær og kærlighed.

En blød oppustelig massagebold rullet med dybt og jævnt tryk over kroppen fremmer afslapning, afspænding og kropsfornemmelse. Nærvær og samspil med en betydningsfuld omsorgsperson gør oplevelsen  endnu bedre.

“Stilletid ” i lycragyngen med fokus på kropslig afgrænsning, lys, ro og afslapning.