Sans og Samlings ydelser udgøres nu af online vejledning, rådgivning, supervision og undervisning grundet Coronavirus og Sundhedsstyrelsens retningslinjer. 

Af hensyn til smittefare med Coronavirus behandler jeg ikke klienter i Sans og Samlings behandlingsfaciliteter i Nødebo i denne tid. 

Jeg tilbyder i stedet online og telefon konsultationer. Jeg har abonnement på online møde redskabet Whereby, , som opfylder alle GDPR krav om sikkerhed, så mødet foregår på vores skærme. 

Konsultationer kan ydes med et eller flere af følgende formål: 

  • Vejledning og rådgivning i, hvordan dit barns /dit unge menneskes sensoriske og motoriske behov bedst muligt tilgodeses i denne tid under aktuelle vilkår. Hvilke aktiviteter kan give samling og ro, og hvilke giver bevægelse og muskelaktivitet for urolige kroppe. 
  • Vejledning i små naturligt tilpassede og hensigtsmæssigt ”timede” trænings øjeblikke i hverdagen, når der er behov for at træne selvstændighed og personlige/praktiske færdigheder. 
  • Vejledning og rådgivning omkring håndtering af psykisk belastning og stress for såvel børn, unge og voksne i hverdagen. Hvordan kan vi bevidst påvirke vores autonome nervesystem under pres, så vi afdæmpes, beroliges og genvinder rolig opmærksomhed og koncentration? 
  • Hvordan kan vi sammen med vores børn og unge bruge naturen til at få ro på sindet og få brugt kroppen ved at få øje på park, skov, strand, eng og andre terræners mange muligheder? Hvordan udnytter vi naturens mange sanselige oplevelser til velgørende stimulering af vores sanser? Hvordan kan udendørs terræner anvendes til at udvikle og styrke motorik ? 
  • Vejledning og rådgivning omkring dit barns/dit unge menneskes livs- og hverdagsvilkår i denne tid, og hvilken struktur på dagen som vil passe til ham/hende og til jeres familie. 
  • Vejledning og rådgivning omkring søvn og søvnforstyrrelser. 

Se mere på www.ingelisarnsbjerg.dk eller kontakt Ingelis Arnsbjerg for uddybende information på Tlf 27128821 eller på mail: sansogsamling@mail.dk